Når det bliver et problem at spise

Dorte Dinesen, klinisk diætist (palliation)

Det er nødvendigt at spise for at kunne leve.  Derfor bekymrer vægttab og manglende appetit pårørende til en alvorlig syg. Vi forbinder det at spise med at ha’ det godt og vi drager omsorg for andre ved at servere lækker mad. Din omverden kan have meget svært ved at forstå, hvis du væmmes ved mad og det at spise.

Det er nødvendigt at spise for at kunne leve.  Derfor bekymrer vægttab og manglende appetit pårørende til en alvorlig syg. Vi forbinder det at spise med ”at ha’ det godt” og vi drager omsorg for andre ved at servere lækker mad. Din omverden kan have meget svært ved at forstå, hvis du væmmes ved mad og det at spise. Nogle vil måske endda se det som et udtryk for, at du ikke gør dig nok anstrengelse for at leve længst muligt. 

Din afvisning af mad kan af dine pårørende bliver opfattet, som at du afviser dem. Når alle deres anstrengelser for at få dig til at spise mislykkes – og de samtidig er bekymret for dit helbred, kan de føle sig afvist. Mad kan derfor blive genstand for mange bekymringer og konflikter. De kan også komme til at virke meget kontrollerende, fordi de følger med i alt hvad og hvor meget du spiser.

Sammenhængen mellem mad og følelser

Samtidig er der en sammenhæng mellem mad og følelser. Dine bekymringer og angst for fremtiden kan forstærke madlede og kvalme. Det kan være svært at spise, men prøv så godt du kan for at fastholde vægten. Lidt mad og drikke i løbet af dagen kan give øget velvære og overskud til dine daglige gøremål. Derfor er spisning værd at kæmpe for.

Følg lystprincippet!

- Hvis du kan, skal du følge lystprincippet. Det vil sige: Spis eller drik det, som du har lyst til at spise og drikke! 

- Hvis du ikke har lyst til meget mad, så spis blot lidt! - lidt er bedre end ingenting.

- Hvis du slet ikke har lyst til at spise, kan det være en hjælp at tænke: ”Hvad kunne jeg tænke mig at spise?” På den måde skal du ikke forholde dig til en lyst, som ikke er der.

Hvad kan du selv gøre?

Der er også nogle ting, som du selv kan gøre, hvis du har problemer med at spise:

- Har du problemer med at spise fast føde, så spis eller drik flydende mad. Eksempler på flydende mad kan være: blended eller moset mad, supper, grød, diverse desserter eller ernæringsdrikke, mælk, kakao, drikkeyoghurt, milkshake eller kærnemælkskoldskål. 

- Spis sammen med andre. Nogle gange kan det øge appetitten. Du behøver ikke nødvendigvis at spise det samme, som de andre.

Fylder mad og vægt for meget i din tilværelse?

Hvis mad og vægt er kommet til at fylde for meget i din tilværelse, så tal med din læge, om det ville være bedst at holde en pause med det store fokus på at spise. En pause kan måske tage presset lidt fra dig, og kan måske give overskud til at prøve at spise igen. I pausen skal du og dine pårørende helt lade være med at fokusere på mad, for det er jo også vigtigt at nyde tiden sammen.

Din støtte som pårørende

Som pårørende til en person med madlede, er det vigtigt at forstå, at den syge ikke har en manglende vilje til at spise. Det nytter derfor ikke at presse ham eller hende til at spise. Det kan blot øge madleden. 

Som pårørende kan du komme med et par forslag til, hvad I skal have at spise eller drikke til måltidet fremfor at spørge: Hvad har du lyst til? For mange har overhovedet ikke lyst til noget og kan derfor ikke udtrykke et ønske om noget, de gerne vil indtage. 

 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.