At være pårørende til et menneske med psykisk sygdom

Katinka Bonde Lind, Sygeplejerske

Mange pårørende oplever, at det er en stor belastning at være pårørende til én, som har en psykisk sygdom. Det kan føles som et enormt ansvar at være pårørende, og man kan kæmpe med følelser som frygt, skyld, skam og dårlig samvittighed. Derfor er det vigtigt, at du også husker at passe på dig selv som pårørende.

En stor belastning at være pårørende

Rigtig mange mennesker vil på et tidspunkt i deres liv opleve at være pårørende til et familiemedlem eller en nær ven, som har en psykisk sygdom. Hvis du oplever det, kan du føle stor sorg, frustration, afmagt og blive i tvivl om, hvordan du skal håndtere det. Du kan opleve, at hele din verden bryder sammen – at alt er håbløst. Du skal både tage vare på den, der er ramt af sygdom, dig selv - og måske resten af familien.

Skyld, skam og dårlig samvittighed

Den nye og ukendte situation kan virke kaotisk og med mange ubekendte. Det er en alvorlig belastning, og du kan forvente at reagere ligesom i andre krisereaktioner. Det betyder, at du undervejs kan komme hele følelsesregistret igennem som at blive forvirret, være bange, føle sorg, have dårlig samvittighed eller føle skyld og skam. 

Individuelle forskelle

Der er store individuelle forskelle på, hvordan vi reagerer. Det afhænger både af, hvilken relation du har til den pågældende, og hvilke andre forpligtelser du har. Det kan for eksempel være over for andre familiemedlemmer, et arbejde, uddannelse eller noget helt andet. Mange er tilbøjelige til at tilsidesætte eller skjule egne følelser og behov, fordi de påtager sig ansvaret for de andre familiemedlemmers behov. Men på længere sigt kan den reaktion være en yderligere belastning for dig selv og dit eget velbefindende.

Del din byrde med andre!

Du kan også opleve, at den, som er ramt af psykisk sygdom, bliver handlingslammet og helt fralægger sig ansvaret for egen bedring. I den situation kan du som pårørende føle, at du skal tage over og bære den tunge byrde alene og tage svære beslutninger på den syges vegne. Det er en meget tung byrde – og den eneste måde, du kan lette den på, er at dele den med nogen.

Et tabu for mange

For mange er det et tabu at tale åbent om psykisk sygdom. Selv om det kan være svært, kan det være en hjælp at fortælle dine omgivelser, hvordan psykisk sygdom påvirker dit liv lige nu. Hvis du ikke taler med nogen om det, kan du komme til at føle dig helt alene i din situation og måske isoleret fra omverdenen. Det kan gøre det hele sværere at bære.

Pas på dig selv!

Vær også opmærksom på, at du som pårørende selv kan have brug for hjælp. Du kan få professionel hjælp via telefonrådgivningstjenester, men der findes også særlige tilbud til dig som pårørende. For eksempel er der nogle steder tilbud om individuelle samtaler eller deltagelse i støtte- og pårørendegrupper. Her får du mulighed for at dele dine erfaringer med andre, der befinder sig i en lignende situation som du. 

Forsøg at opretholde din dagligdag og hav fokus på at få gode oplevelser - og lad ikke sygdommen fylde det hele. Det er også vigtigt at forsøge at bevare relationer i familien, så for eksempel forældre-barn-relationen eller søskenderelationen bevares så normal som mulig.

Tag dig kun af ét problem ad gangen!

Tag dig kun af ét problem ad gangen – ellers bliver det hurtigt uoverskueligt. Det kan også være en hjælp at have fokus på dét, som der er noget at gøre ved – og se bort fra dét, der ikke kan. Det kan være meget udmattende at blive ved med at kæmpe mod noget, som ikke står til at ændre.  

Stil ikke umenneskelige krav!

Stil ikke umenneskelige krav til dig selv. Det er vigtigt, at du passer på dig selv, for at du kan hjælpe og støtte den, som er ramt af psykisk sygdom. Husk også at overlade en del af støtten til de behandlere, som følger din pårørende med psykisk sygdom, så du ikke forsøger at overkomme alt selv.

De fleste kommer sig efter psykisk sygdom

Når du står i alt det kaos, som psykisk sygdom kan bringe med sig, er det vigtigt at huske på, at man kan komme sig over psykisk sygdom. Engang troede man, at psykisk sygdom varede resten af livet. Nu ser man mere nuanceret på det. De fleste kommer sig igen. Nogle bliver helt raske, andre lærer at leve med sygdommen og kan fungere i en hverdag som alle andre – og så er der nogle få, som må leve med svær psykisk sygdom hele livet.

Men håbet om og troen på, at man kan komme sig – eller lære at håndtere sin sygdom bedst muligt - er afgørende for behandlingen. Og du kan støtte den, som har en psykisk sygdom, i troen på det. Men det kan tage tid at komme sig, da behandlingsforløbet ofte er en lang proces.

 

Her kan du få hjælp som pårørende

Bor du i Region Sjælland har Psykiatrien et tilbud om en individuel akutsamtale for pårørende, og der er også mulighed for at deltage i en pårørendegruppe, hvor du vil kunne tale med andre om det at være pårørende.

PsykInfo tilbyder anonym rådgivning i alle regioner i Danmark. 

Bor du i Region Sjælland kan du finde mere information om PsykInfo her >>

Søg hjælp hos Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende her >>

Søg hjælp hos LAP - Landsforeningen for nuværende og tidligere psykiatribrugere her >>

Søg hjælp hos SIND - Landsforenningen for psykisk sundhed her >>

Søg hjælp hos Psykiatrifonden her >>

Søg hjælp hos Det Sociale Netværk her >>