Bivirkninger og medicin kan tilpasses

Personer med hjertesvigt

Helle Johansen kan bedre håndtere bivirkningerne, når hun ved, hvorfor hun får dem.

  • Man skal mærke efter, og snakke med sin læge eller sygeplejerske om  bivirkninger.
  • For nogle hjælper det, at skrive bivirkningerne ned. Man kan vise det til lægen, og få en snak om det.
  • Hvis det lægger et stort pres på hverdagslivet og arbejdslivet, at leve med bivirkninger, kan det være at medicinen skal justeres

Helle mærker efter, og skriver det ned, hvis hun har en underlig dag. Det hun skriver ned, tager hun med til lægen, så lægen kan forklare hende, hvorfor hun mærker netop de bivirkninger.

Tilpasset dosis

For Lars Valentin blev bivirkningerne af noget af hans medicin for meget. Han oplevede, at han gik helt i stå. Han snakkede med flere læger om udfordringen, og får idag en mindre dosis. Den nye dosis er lidt mindre end lægernes generelle anbefalinger , men for Lars handler det om livskvalitet. Han ved godt, at han måske dør et år før, men som han siger, så har han haft det sjovt indtil da.

Se i videoen Helle Johansen og Lars Valentin fortælle om deres oplevelser med bivirkninger af medicin. De har begge oplevet, at medicinen skal justeres. De fortæller, hvordan de har mærket det og hvordan de har fået medicinen justeret.

Se mere i videoen "Flere typer medicin, som tilpasses dig".

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.