Den sidste tid med min kone

Villy Engelhart, hans kone er død af kræft

Villy Engelhards kone døde af kræft for et år siden. Mens hun var syg, talte de om døden ind imellem, men forsøgte ellers at fortsætte hverdagen som vanlig.

Han stod for det hele derhjemme

Villy fortæller, at hans kone altid havde været meget styrende, men da hun blev syg, lagde hun håndklædet i ringen og overlod alt til ham. Han stod derfor for alting i hjemmet.

Fik snakket om døden

Da de var klar over, at hun ikke ville blive rask igen, havde de nogle dage, hvor de snakkede om de svære ting.

Vi snakkede om døden og hvad der skulle ske – og småpev sammen. En times tid eller sådan noget. Så sagde vi: Og så kan det være nok! Vi skal også leve resten af tiden. Og så kunne vi få en normal hverdag bagefter.”

Levede en hverdag som vanlig

De talte om de alvorlige ting ind i mellem, men forsøgte ellers at have en hverdag som vanlig. På den måde kunne de abstrahere fra det.

Vi fik snakket om mange af de ting, man ellers ikke får snakket om. Mange af de ting, som man siger: Det skal jeg huske at ordne, og det skal jeg huske at sige. Det fik vi gjort i den periode.”

Forsøgte at forberede sig på døden

Villy havde forsøgt at forberede sig på at blive alene. Men det var alligevel noget andet, da hun så døde.

Det er svært at forestille sig, for det er jo noget andet, når det kommer. Det er lige som du kan forestille dig, hvad der er inde bag den skabslåge, men sandheden opstår først, når du åbner lågen.”

 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.