Familien ved alvorlig sygdom

Lars Marcelin Nielsen, psykolog

Når man rammes af livstruende og uhelbredelig sygdom, er det også familien, der rammes. Der er mange behov, der skal tages hensyn til – og særligt børn er sårbare i denne situation. Det kan ikke undgås, at den syges behov kommer til at fylde meget i hverdagen, og det kan betyde, at børn kan føle sig ensomme, tilsidesat og glemt.

Når man rammes af livstruende og uhelbredelig sygdom, er det også familien, der rammes. Der er mange behov, der skal tages hensyn til – og særligt børn er sårbare i denne situation. Det kan ikke undgås, at den syges behov kommer til at fylde meget i hverdagen, og det kan betyde, at børn kan føle sig ensomme, tilsidesat og glemt.

Den syge kan også ændre sig både fysisk og psykisk og det kan være svært for børn at forstå. Her er det vigtigt at være opmærksomme på børnenes behov og om de trives.

Hvor meget skal man fortælle børnene?

Noget af det sværeste er at orientere børnene om sygdom, for hvor meget skal de vide? Hvor ærlig skal man være, og i hvilket omfang skal de involveres i sygdommens forløb? Det er svært at skjule noget for børn, for de lægger mærke til alt. De fornemmer, når noget i familien forandrer sig – at noget er galt og de bliver utrygge af uvisheden. Derfor er det bedre at fortælle sandheden.

Ved selv at være åbne, indbyder I dem også til, at de fortæller om deres tanker og bekymringer. Det er ikke nødvendigt at fortælle om sygdommen i detaljer, men børnene skal informeres nok til, at de kan forstå forandringerne i deres hverdag.

Børn er naturligvis også forskellige, så derfor skal man involvere børnene på den måde og i det omfang, som I som forældre mener, passer til barnet.

Hvor meget skal sygdommen fylde i jeres liv?

Det kan også være en god idé sammen at afklare, hvor meget I vil tillade sygdommen fylder i jeres liv. Den kan ikke undgå at fylde meget, men man kan være opmærksom på ikke at lade den styre alt. Det er ofte godt for børnene, hvis de kan bevare en stor del af deres eget liv med fritidsinteresser og kammerater.

Hvad skal ressourcerne bruges på?

Det er vigtigt at prioritere, hvad tid og ressourcer skal bruges på. Måske kan det være en idé at nedsætte kravene til rengøring og madlavning i en periode, og i stedet bruge tiden på at gå en tur i skoven eller sidde hjemme og hygge i hinandens selskab.

Tal med mennesker i samme situation!

Det kan være en støtte at tale med mennesker i samme situation som jer. Her kan I tage kontakt til støttegrupper i patientforeninger.

Det kan også være en god idé at have tæt kontakt med børnenes skolelærere, pædagogisk/psykologisk rådgivning, det man kalder PPR, eller skolesundhedsplejerske, så de kan være opmærksomme på børnenes trivsel uden for hjemmet.

Henvisning til psykolog

I har også mulighed for at få professionel hjælp til at håndtere situationen. Her skal I kontakte jeres egen læge, som kan give jer en henvisning til en psykolog.