Føler mig mere i live nu

Stefan Thomsen, 55 år, har kræft.

Stefan Thomsen har uhelbredelig kræft. Han oplever, at han er mere i live nu, end før han fik kræft. Han nyder f.eks. meget mere at være sammen med familie og venner end tidligere. Han ser kræften som et signal om, at det var tid at ændre retning i livet.

Nyder samvær med familie og venner

Stefan nyder meget mere at være sammen med venner og familie, efter han har fået konstateret kræft. Han er blevet meget mere taknemlig, end han nogensinde har været.

Tidligere levede han sit liv som mange andre med en travl familie og travl job - hvor alting går lidt ud i ét. Han takker kræften for at have givet ham mere liv i sin tilværelse. Og han takker kræften at være kommet - men nu synes han også, at det er på tide, at den forlader hans krop. 

Mere i live nu

Faktisk synes Stefan, at han er kommet mere i liv nu - og fået mere liv i sin tilværelse, end før han blev syg. Han takker også Gud for det signal, som kræften har været for ham. Det har vist ham, at han skulle skifte retning i livet. 

En drøm gav ham klarsyn

Lige før han blev syg havde han en drøm, hvor han kørte på en motorvej med sin kone. Pludselig deler vejen sig i tre. Den ene vej kører ligeud imod en dead end. De to andre veje drejer til højre, men de har ingen skiltning.

Da de kører stærkt, er han i tvivl om, hvilken vej, han skal vælge. Han fortsætter ud af den vej, som ender blindt - men stopper bilen for at orientere sig på et kort. Og så vågner han af drømmen.

Drømmen fortæller, ifølge Stefan, ham om det liv, som han var i gang med at leve: 'Det var dead end', konkluderer han. 'Det jeg så har gjort i hele mit sygdomsforløb, er at vende bilen og så kører én af de andre veje', slutter han.

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.