Forælder med psykisk sygdom

Janni Lage Jensen Kvam, Sygeplejerske

Det kan være en udfordring at have en psykisk sygdom, når man samtidig er forælder. Sygdommen i sig selv kan påvirke din koncentrationsevne, træthedstærskel m.m. - og derfor har du måske ikke det overskud til at være den forælder, som du gerne vil være. 

Kan være en udfordring at være forælder

Alle forældre bekymrer sig om deres børn. Det gælder også, hvis du har en psykisk sygdom og er forælder. I den situation kan det give ekstra udfordringer i forhold til at få en hverdag til at fungere. 

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis du har en psykisk sygdom er det ikke kun dig, men også dine nærmeste, der bliver berørt af din tilstand. 

Det kan også være en kilde til bekymring, for hvordan din sygdom vil påvirke dine børns opvækst og udvikling. 

Påvirkning af forældreevnen

Børn kan mærke, når deres forælder har det skidt og derfor bliver børn også påvirkede, når deres forældre har det psykisk dårligt. 

Hvor meget sygdommen påvirker barnet afhænger af en række faktorer, som hvilken sygdom der er tale om, hvor svær den er, hvor længe den har stået på og hvor gammelt barnet er, når sygdommen bryder ud og hvordan netværket omkring familien i øvrigt er. 

At være ramt af psykisk sygdom kan have stor betydning for forældreevnen. 

Det kan være svært for dig som forælder at yde dit barn den omsorg, du gerne vil give, når du selv har det dårligt. Det kan derfor være svært at skabe det nærvær og den tryghed som barnet har brug for, og det kan være svært at få skabt en struktureret hverdag og gode fælles oplevelser – ikke fordi man ikke gerne vil, men fordi sygdommen gør det svært. 

Udfordringer ved psykisk sygdom

Nogle af de ting, som gør det svært at være forælder, når man har en psykisk sygdom er, at din opmærksomhed, koncentration, humør og energiniveau kan være påvirket. 

Nogle psykiske sygdomme gør også, at du har en anden virkelighedsopfattelse. Alt sammen kan medføre, at du ikke har så stort et overskud til at engagere dig i dit barns hverdag og velbefindende. 

Børn kan tro, at det er deres skyld

Nogle af de typiske konsekvenser for børn, som vokser op med en psykisk syg forælder er, at de tror, at det er deres skyld at far eller mor har det dårligt. 

De kan også påtage sig for meget ansvar for, at den syge far eller mor har det godt. Det medfører for eksempel, at dit barn er meget opmærksom på, hvordan du har det og forsøger at gøre alting ’rigtigt’, så barnet ikke fremprovokere konflikter. 

Dit barn kan også bruge meget energi på at skjule for omverdenen, at jeres familie er anderledes end andres. 

Børn kan blive bange

Hvis du på grund af sygdommen i perioder har en anden virkelighedsopfattelse, er vredladen eller har andre symptomer, som kan være skræmmende for et barn, kan dit barn også blive bange for dig. 

Børns bekymringer kommer nogle gang gange til udtryk som fysiske symptomer som ondt i hovedet eller maven. Eller de kan have problemer i skolen med at koncentrere sig, at lære det som de skal – eller måske kommer de ofte i konflikter med de andre børn eller voksne. 

Du skal derfor som forælder være opmærksom på denne sammenhæng, hvis dit barn klager over smerter eller har andre problemer. 

Den dårlige samvittighed

Som forælder med en psykisk sygdom kan det være en stor udfordring at leve med sygdommen. 

Mange oplever afmagt og en konstant dårlig samvittighed over for børnene - og måske kan man føle, at man er et dårligt forbillede for sine børn. 

Lev bedst muligt med sygdommen

Nogle af de ting, som du selv kan gøre for at sikre dit barn en tryggere opvækst er at lære, hvordan du lever bedst muligt med din sygdom. Jo bedre du selv har det, jo bedre har familien det. 

Det indebærer blandt andet, at du lærer dine ressourcer og begrænsninger at kende, så du kan forholde dig aktivt til dem i din hverdag. Hvis du for eksempel har erfaring med, at du får det bedre, hvis du dyrker motion, så sørg for at få motioneret – eventuelt sammen med dine børn. 

Hvis én af dine begrænsninger er, at du nemt bliver stresset og mister overblikket, så begræns dine aktiviteter og planlæg din hverdag ned i detaljen, så du får mere kontrol over, hvad der sker – og dermed undgår stress. 

Giv børnene mulighed for at tale med andre voksne

Du kan også være med til at skabe tryggere rammer for dit barns opvækst ved at give dit barn mulighed for at tale med andre voksne om, hvordan barnet går og har det, så barnet ikke føler sig ensomt eller misforstået – men tværtimod set og anerkendt. 

Du kan søge støtte og vejledning

Det kan også være en hjælp for dig at gå hos en psykiater, psykolog, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig medarbejder i psykiatrien, hvor du kan få støtte og vejledning i at leve med din sygdom og hverdagens problemer. 

Hvis du som forældre er tilknyttet psykiatrien er der tilbud om familiesamtaler og dine børn har mulighed for at deltage i samtalegrupper for børn. 

Hjælp til at få hverdagen til at fungere

Hvis du har behov for hjælp i din hverdag til at få hverdagen til at fungere – eller har brug for hjælp til at håndtere et problem vedrørende dine børn, kan du kontakte din kommune for at høre, hvilke tilbud de har for borgere i din situation. 

Alt efter din situation og kommunens vurdering kan der være tale om økonomisk støtte til at børn kan deltage i fritidsaktiviteter, tilknytning af kontaktperson til barnet, familievejledning, aflastning eller anbringelse af barnet uden for hjemmet. 

Du kan også henvende dig til én af patientforeningerne, som også har forskellige tilbud, som måske kan være relevante for dig. 

 

Her kan du finde mere information om psykisk sygdom

PsykInfo tilbyder anonym rådgivning i alle regioner i Danmark. 

Bor du i Region Sjælland kan du finde mere information om PsykInfo her >>

Søg mere information hos Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende her >>

Søg mere information hos LAP - Landsforeningen for nuværende og tidligere psykiatribrugere her >>

Søg mere information hos SIND - Landsforenningen for psykisk sundhed her >>

Søg mere information hos Psykiatrifonden her >>

Søg mere information hos Det Sociale Netværk her >>

Søg mere information hos En af os >>

Søg mere information hos Angstforeningen >>

Søg mere information hos Depressionsforeningen >>

Søg mere information hos Dansk PTSD Forening >>