Hvad er symptomerne på type 2-diabetes?

Birgitte Lund – Praktiserende læge

Type 2-diabetes opdages ofte tilfældigt

Det kan være svært at opdage type 2-diabetes, fordi symptomerne i starten er ret svage. Derfor bliver type 2-diabetes ofte opdaget ved et tilfælde.

 

Du kan opleve symptomer som:

  • At du er mere tørstig og derfor drikker og tisser mere
  • At du har ondt i hovedet
  • At du er mere træt
  • At du ikke er sulten og taber dig i vægt
  • At du nemmere får infektioner, særligt i huden eller omkring dine kønsdele.
  • At sår og infektioner på din krop heler langsommere
  • At du føler dig utilpas

 

Symptomerne udvikler sig langsomt - fra måneder til år. Derfor bliver de ofte forvekslet med almindelige tegn på at blive ældre eller almindelige skavanker. Du kan derfor have type 2-diabetes i mange år, inden du får stillet diagnosen.

 

Kilde 

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.