I behandling for brystkræft

Charlotte Poll, har brystkræft

Charlotte Poll fik konstateret brystkræft for næsten et år siden. Hun har været i kræftbehandling siden da. Efterfølgende skal hun være i forebyggende behandling i fem år.

Brystkræften blev opdaget ved en mammografi

Charlottes brystkræft blev opdaget i forbindelse med en mammografiscreening, og den skulle fjernes hurtigst muligt ved en operation. I første omgang troede hun, at hun derefter kunne ”nøjes” med strålebehandling, men det var ikke tilstrækkeligt. Behandlingen skulle kombineres med kemoterapi for at være så effektiv som muligt. Samtidig skulle kemoterapien virke forebyggende, så kræftknuden ikke kom igen.

Kræftbehandlingen

Hun fik kemoterapi seks gange suppleret med 15 strålebehandlinger. Hele behandlingen fra hun fik konstateret kræftknuden til nu har varet i ca. et år. Hun skal efterfølgende tage medicin i yderligere fem år.

Den efterfølgende behandling

Dengang hun fik beskeden om, at hun havde kræft, tænkte hun først ”Åh nej!” – og hun blev ked af det. Alligevel var hun overbevist om, at hun nok skulle klare det. Og det synes hun også, at hun har gjort. Hun er dog blevet overrasket over alle de følger, der er ved den efterfølgende medicinske behandling, som giver smerter i muskler og led. Den del af behandlingen, havde hun ikke lige regnet med.

 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.