I dag er jeg peer-medarbejder og har egen virksomhed

Rico Jacobsen, haft misbrug, angst og depression

Rico Jacobsen har kæmpet med misbrug, angst og depression i mange år. I dag har han det godt, og han arbejder som peermedarbejder på en voksenpsykiatrisk afdeling – og så driver han sin egen konsulentvirksomhed ved siden af.

Har ingen uddannelse

Rico fik aldrig taget en uddannelse, fordi han har været så ramt af sygdom og misbrug i ungdomsårene. I en række år levede han skiftevis af kontanthjælp og SU. Han var inde og ude af systemet og sad fast i det, indtil den dag han blev ansat som peermedarbejder. 

Har stiftet sin egen virksomhed

Han har desuden i sin fritid stiftet egen virksomhed kaldet: ”En peer i aktion”. Her har han samlet alle de foredrag, han holder, samt konsulentarbejde, undervisning og andre ting, som han har lavet rigtig meget af det sidste års tid. 

Forventninger til fremtiden

Hans forventninger til fremtiden handler meget om at tage en dag ad gangen.

Drømmen for mig er at blive ved med at arbejde som peermedarbejder og så også at kunne holde nogle foredrag hist og her - og få budskabet ud omkring det. Det er ligesom mine forventninger til fremtiden. Det handler meget om at tage tingene stille og roligt - og en dag af gangen og så få det bedste ud af det.”