Ikke min kop te at bede om hjælp

Niels Christian Nielsen, nyt og genoptrænet knæ

Niels Christian Nielsen har både prøvet at få et nyt højre knæ og genoptræne det venstre knæ via GLA:D-forløbet. Han er gift med Jette Nielsen. Han har haft svært ved at bede om hjælp, men opfordrer til, at man i den situation skal tage imod al den hjælp, man kan få.

Referat af filmens indhold:

Kunne ikke finde ud af bede om hjælp

Det er ikke Niels Christians kop te at bede om hjælp til noget. Så hellere gøre det selv på trods af stærke smerter. Det var derfor heller ikke ham selv, der tog initiativet til at bede om hjælp, men Jette der simpelthen gik ind og overtog opgaven, fordi hun kunne se, at han ikke kunne på grund af smerter. Og så undlod han at protestere. Så gradvis uden at han bad om hjælp, kom der en ny rytme i deres hverdag.

Følte sig parkeret ude i en sideposition

For Niels Christian var det at bede om hjælp til noget, som han tidligere har kunnet, ensbetydende med at ryge ud i en sideposition, hvor man ikke længere er den, som kan det hele. Og det oplevede han som en svær erkendelse.

Han sammenligner det med, at man i gamle dage parkerede mor- eller farlille i et lille afsides rum, når de ikke kunne mere. Så var der ikke brug for dem mere, og de kunne bare sidde der. Han oplever, at det er en snert af den oplevelse, han selv har oplevet. Man mister på en eller anden måde status, synes han.

Har nu lært at tage i mod hjælp

Han erkender, at det han har lært af perioden med store gener fra knæene er, at man skal tage imod den hjælp man kan få. Det gælder både hjælp fra ens børn, svigerbørn, familie eller sundhedsprofessionelle. Kan man finde ud af at bede om hjælp, så kan det komme til at køre igen.

Se også videoen "Få hjælp fra dine omgivelser".

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.