Introduktion til åndedrætsøvelser

Sander Lorell, fysioterapeut (palliation)

En typisk årsag til at man har åndenød, kan fx være, at man trækker vejret hurtigere end normalt. Det kaldes at hyperventilere. Man trækker vejret hurtigt og overfladisk, hvilket gør, at luften ikke kommer nok ned i lungerne - og det gør, at man ikke får nok glæde af luftens iltindhold.

Når man har åndenød kan det hjælpe, at blive bedre til at kontrollere vejrtrækningen ved hjælp af åndedrætsøvelser. Her på Helbredsprofilen præsenterer fysioterapeut Sander Lorell fem øvelser, der kan afhjælpe åndenød.

Referat af filmens indhold:

Den normale vejrtrækning tænker vi ikke nærmere over. Den regulerer sig selv i forhold til kroppens behov for ilt, alt efter om vi er i ro eller i aktivitet. Vi trækker vejret ved at bruge mellemgulvet, som er kroppens største vejrtrækningsmuskel. Den ligger mellem navlen og de nederste ribben. Du kan mærke mellemgulvsmusklen ved at forestille dig, at du dufter til en blomst.

Det skal mærkes som en muskel, der hopper, i den øverste del af maven.

Når du oplever åndenød, trækker du vejret hurtigere end normalt. Det kaldes at hyperventilere. Når du hyperventilere bliver din vejrtrækning hurtig og overfladisk, og det betyder, at du ikke får luften langt nok ned i lungerne til at få glæde af hvert åndedrag. Desuden bruger du også skuldrene og brystkassens muskler til at trække vejret med, og det øgede muskelarbejde kræver mere energi, og kroppens iltbehov stiger. Musklerne bliver hurtigt trætte og overbelastede.

Når du har åndenød kan det være en hjælp at blive bedre til at kontrollere din vejrtrækning.

Vi har samlet en række øvelser som kan hjælpe dig med at få vejret, og dermed også lindre din angst over ikke at kunne få vejret. 

- Øvelse: Den gode kropsholdning

- Øvelse: Slap af i nakke og skuldre

- Øvelse: Undgå overfladisk vejrtrækning

- Øvelse:  Pustelyd (fløjtemund)

- Øvelse: God vejrtrækning når du ligger ned

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.