Jeg blev svagere og svagere

Hans Jørgen Pommergaard, har slidgigt

Hans Jørgen Pommergaards gener fra hofter og knæ startede i 50 års alderen. Han følte sig svagere og svagere – og der var flere og flere ting, han ikke kunne. 

Referat af filmens indhold:

Det hele startede i 50-års alderen

Det startede i 50-års alderen for Hans Jørgen Pommergaard, hvor han blev svagere og svagere og der var ting, han ikke længere kunne. Det var noget han blev irriteret over. Nogle gange måtte hans kone overtage, og som mand synes han, det var svært at spørge sin kone om hjælp.

Begrænset i hverdagen

Det var småting i dagligdagen, som han pludselig ikke kunne mere, som f.eks. at bukke sig ned, samle ting op fra gulvet, og han kunne ikke længere svinge sit ben ind over cyklen mv. Han syntes, det var alt for tidligt at være så fysisk begrænset.

Begyndte at tage smertestillende

Hans Jørgen begyndte til sidst at tage smertestillende medicin for smerterne. Han havde ellers aldrig spist piller førhen – og for ham var det endnu et svaghedstegn. Hele episoden med sygdom påvirkede ham både fysisk og psykisk. Hans råd til andre i samme situation er: ”Hvis man er slidt op, skal man få lavet det hurtigst muligt - så man kan blive sig selv igen”.

Se også videoen "Jeg kunne ikke ride mere".

 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.