Jeg fokuserer på at nyde tiden sammen med børnene

Iben Thomsen, 43 år. Hendes mand Stefan har kræft.

Iben Thomsen er gift med Stefan, som har uhelbredelig kræft. De har tre børn sammen. Efter at Stefan er blevet syg, fokuserer Iben endnu mere på at nyde tiden sammen med børnene. Hvis hun engang imellem ikke har overskuddet, så fortæller hun børnene hvorfor.

Nyder tiden sammen med børnene

Iben fortæller, at efter at Stefan blev syg, har hun fået langt mere fokus på at nyde tiden sammen med børnene. Det er ikke altid, at hun har overskuddet, fordi hun har haft travlt på arbejde eller der har været andre ting, som har drænet hende for energi. Så siger hun til børnene: 'Jeg er meget træt i dag, jeg har ikke overskud til at ....'. På den måde ved børnene, hvor de har hende.

Faste rutiner i hverdagen

Iben og børnene hygger sig med at spise morgenmad sammen. Hun følges med drengene til skole, og når hun kommer hjem, prioriterer hun højt at hente datteren, når det kan lade sig gøre - og tage nogle af hendes kammerater med hjem.

Det er også vigtigt for hende, at de samles omkring aftensmaden. Som noget nyt har de indført en lille bordbøn. Det er ikke fordi, at de er specielt religiøse, men de har opdaget, at der falder noget ro omkring bordet ved at sige denne lille bøn. Det giver mere overskud til at snakke og pjatte og høre hinandens fortællinger om, hvordan dagen er gået.

Bordbønnen er ikke nogen speciel remse. Man kan sige, hvad man har lyst til, som for eksempel at takke for den dejlige mad, hvad man er taknemmelig for osv. Børnene kan godt skændes lidt om, hvem der skal have lov at sige den - så de skiftes til det.

Der skal være rum og plads i hverdagen

Iben har meget fokus på, at der er plads i hverdagen. Hun fortæller, at hun tidligere havde det med at stresse, fordi der var så mange ting, der skulle nås. Det sidder stadig dybt i hende, for der er jo en tidsramme, og man skal hele tiden nå noget, for eksempel inden sengetid, for ellers bliver de for trætte den efterfølgende dag. Men hun synes, at hun er blødt lidt mere op.

Nu prøver hun at møde dem, hvor de er. Hvis de for eksempel sidder begravet i deres Ipad ved sengetid, så spørger hun ind til, hvad de er optaget af. Og så guider hun dem ud fra det, og hen imod det som hun ønsker de skal, som for eksempel at gå i seng.

Det betyder meget for hende, at børnene har plads og rum i hverdagen til at vokse.