Min bror drikker

Anne Grete Petersens bror er alkoholiker.

Anne Grete Petersens bror Lars har haft et alkoholmisbrug det meste af sit liv. Hun blev først sent bekendt med hans misbrug. Selv om hun bor langt væk og ikke kan støtte ham med praktiske ting, kan hun støtte med samtaler over telefonen.

Broren ringede og fortalte, at han drak

Anne Grete opdagede, at broren drak, fordi han ringede og fortalte det. De havde haft mistanke om, at der var noget galt, fordi han et stykke tid forinden havde ringet og fortalt, at han havde det dårligt. Og han lød også dårlig. Han fortalte, at han havde en form for midtvejskrise. Men de slog det hen og sagde: ”Du får det nok bedre. Men så ringede han og fortalte, at han drak.”

I bakspejlet havde der været tegn

I bakspejlet kunne de godt se, at der havde nok været nogle tegn på det. Når de mødtes, havde han lugtet lidt meget af lakrids. Og når de havde været på besøg, syntes hun, at der stod lidt for mange kasser øl rundt omkring. Og der har også været noget sygdom, som hører til alkoholmisbrug.

Efter brorens skilsmisse tog misbruget fart

Da hendes bror var blevet skilt og blev alene, tog han ind imellem på nogle ture af en-to ugers varighed. Da var de meget bekymrede for, hvad der kunne ske ham. Om han faldt i søvn i en snedrive, om han kørte i havnen, om han blev røvet: ”Alt hvad der kan ske, når man er fuld og ikke har styr på sine ting. Så blev vi glade hver gang, han dukkede op igen og gav lyd fra sig.”

Stod på sidelinjen i forhold til praktiske støtte

Hun stod noget på sidelinjen i forhold til at hjælpe ham, fordi hun bor i en anden del af landet. Det betød, at hun ikke kunne komme farende, hvis der var noget, som skulle gøres. Det oplevede hun som både godt og skidt, for det var jo ikke hende, der blev sendt ned for at se, om han var i live, hvordan det stod til, eller kunne hjælpe med praktiske ting.

Kunne give støtte over telefonen

I stedet støtter hun ham gennem samtaler over telefonen. De er på mange måder kommet meget tættere på hinanden. Hun mener derfor godt, at man kan støtte, selv om man bor i den anden ende af landet: ”Man skal ringe. Og man skal blive ved med at ringe. Og nogle gange så svarer de ikke. Så må man bare håbe, at de har det godt, og at de vender tilbage på et tidspunkt.”