Min verden faldt sammen

Henrik Balch, 61 år, har uhelbredelig kræft

Henrik Balch har uhelbredelig kræft. Han er gift med Merethe Hallingskog. Der gik kun kort tid fra, at han fik stillet diagnosen kræft, til han fik beskeden om, at tumoren ikke kunne behandles. Han blev helt lammet, da han fik beskeden. Og det var en meget kaotisk tid.

Sygdomsforløbet

Henriks sygdomsforløb startede med at han fik noget mavebesvær. De havde været ude at rejse, og troede derfor, at maveondet skyldtes en infektion, som han havde fået under rejsen. Men maveondet blev ved og efter en måneds tid blev de enige om at få taget blodprøver og afføringsprøve. Blodprøverne var normale, men der var blod i afføringen.

Diagnosen

Han fik foretaget en kikkertundersøgelse, og den viste, at der var noget. Alle inklusive lægeren troede, at der blot var tale om en lille tumor, som man kunne fjerne uden de store problemer. Han blev derfor indlagt på sygehuset, men der viste det sig så, at kræften havde spredt sig til leveren, lungerne og bughulen. 

I løbet af en uge fik de beskeder som bare var værre og værre. Det var meget voldsomt, fortæller han. Fjorten dage efter var han i gang med kemoterapi, og han oplevede det som, at det hele kom væltende ind over ham.

Følelse af lammelse

Da han fik beskeden om, at hans kræftknude ikke kunne behandles, oplevede han at blive lammet, fortæller han. Det var en blanding af kaos og en indre stumhed. Hele hans livsstituation forandrede sig fra, at han troede, han skulle blive 80 til, at han i princippet kunne dø i løbet af ganske få måneder. 

Der gik 2-3 uger før han rigtig kunne føle noget igen og egentlig forholde sig til sin situation. 'Det var en meget kaotisk tid', slutter han.

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Grafer, link til værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.