Mine depressioner er mit eget helvede

Rico Jacobsen, haft misbrug, angst og depression

Rico Jacobsen har kæmpet med depression i mange år. I dag har han det godt, men han kan stadig huske, hvordan depressionen ændrede hans personlighed og virkelighedsopfattelse, mens den stod på. 

Mit eget helvede

For Rico er depressionen på mange måder indbegrebet af hans eget helvede.

Det er den her følelse af, at al livskraft nærmest er suget ud af én. Selv de mest banale og enkle ting virker fuldstændigt uoverkommelige og umulige.” 

Depressionen dræner ens energi

Han fortæller, at han kunne sidde i sin sofa og kigge på sin kaffekop, men ikke have energien til at løfte den. Og i øvrigt kunne det jo være lige meget, for der var ikke noget mere, der nyttede noget.

Man er fuldstændig drænet. Man har denne her tomme skal stort set bare efterladt som gør, at man føler, at man bare ikke har mere at give af.” 

Din personlighed og virkelighedsopfattelse ændres

Rico oplever, at depressionen er så intens, at den går ind og ændre en som person, uden at du selv ser det. Alt er bare gråt og trist – og lige meget.

Man er overbevist om, at det er ligesom sandheden, man ser. At det er sådan verden, den er. (…). Det går ind og ændrer måden, du ligesom ser verden på og anskuer den på. Det er dét, der også gør den så svær at knække, fordi du er overbevist om, at det er rigtigt - det du oplever.” 

Tog én dag ad gangen

Da han havde det værst, klarede han det igennem ved at tage én dag ad gangen.

Det var rigtig meget mit mantra i de perioder, hvor min depression virkelig rasede: Jeg skal bare overleve i dag. Jeg skal bare komme igennem. Nu skal jeg bare holde ud, indtil det for eksempel bliver aften. Så kan jeg tage det medicin, jeg skal, og så kan jeg sove til næste morgen. Hvis jeg bare kan nå det, er det ligesom min mission i livet.” 

Alt er en kraftanstrengelse

Alt var en kraftanstrengelse for ham: At gå ud og handle kunne virke nærmest umuligt. Og derfor fik han nogle gange sin far til at handle for sig. Men til sidst kunne han slet ikke magte det mere. 

Man har bare lyst til at rulle op i sengen og forvinde ind og forsvinde væk. Det virker så meget nemmere bare at give slip på det hele - end egentlig at kæmpe imod det.”