Mine smerter i rygsøjlen skyldtes metastaser

Dorrit Vedel Christiansen, har kræft

Dorrit Vedel Christiansen har brystkræft, der har bredt sig til rygsøjlen og leveren. Hun har været gennem flere forskellige former for kræftbehandling gennem de seneste to år.

Brystkræften blev opdaget i Spanien

Dorrits opdagede sin kræftsygdom gennem et sammenfald i ryggen. De var taget på en ferie til Spanien trods hendes stærke smerter i ryggen, som hun tog stærkt smertestillende medicin for. De havde dog ikke været der mere end et par dage, før de tog ind på byens hospital på grund af hendes stærke smerter.

Diagnosen blev stillet samme dag

På hospitalet gennemgik hun en lang række undersøgelser og fik svaret på alle prøverne samme dag. Hun havde brystkræft, der havde bredt sig til hendes rygsøjle med et sammenfald til følge, og desuden metastaser i leveren.

Blev opereret da hun kom hjem

Da hun kommer hjem, bliver hun opereret i ryggen. Rygoperation gik godt og hun fik indsat metal på hver side af rygsøjlen, der skulle holde den på plads.

Strålebehandling

Efter operationen blev hun indstillet til 10 strålebehandlinger. I praksis fik hun behandling en gang om ugen. Efter strålebehandlingen begyndte hun at få kemoterapi, som hun fortsatte med i 1½ år. Medicinen virkede dog ikke godt nok, og hun skiftede derfor til intravenøs kemoterapi.

Intravenøs kemoterapi

Den intravenøse kemoterapi har været effektiv. I dag er knuden i brystet forsvundet, og ryggen er ved at hele op. Kun metastaserne i leveren er tilbage. De er blevet mindre – ved sidste scanning var de dog status quo.
 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.