Nedsat tid?

Læger, sygeplejerske og socialrådgiver (KOL)

For mange er det vigtigt at kunne blive på arbejdsmarkedet. Men det ér en balancegang, og det kan være rart at undersøge, om der er hjælp at hente.

(Indholdet her er produceret i forbindelse med diagnosen KOL, men har generel relevans for livet med sygdom)

Få talt med din arbejdsgiver

Det er ofte det bedste for alle, hvis man kan blive i sit arbejde så længe som muligt. Få talt med din arbejdsgiver om sygdommen, så der evt. kan åbnes mulighed for nedsat tid, eller at du får arbejdsopgaver der passer til det, du kan.

 

§ 56 aftale

En aftale mellem arbejdsgiver, patient og sygedagpengeafdelingen på kommunen. Arbejdsgiveren får kompensation for 1. sygedag, sådan at medarbejderen med tålelig samvittighed kan blive hjemme på de dårlige dage, og kan få tid til at gå til de nødvendige undersøgelser på ambulatorier mv.

 

Hvorlænge skal man blive ved?

Det er en balancegang. Man skulle nødigt ende der, hvor arbejdslivet er det eneste liv man har, og man er helt slidt, når man kommer hjem. Tal med din læge – måske er du der, hvor du er berettiget til pension pga. sygdommen.

Se også videoen "Nedsat tid, §56 og flexjob".

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.