Plejeorloven gav mig ro

Iben Thomsen, 43 år. Hendes mand Stefan har kræft.

Iben Thomsen er gift med Stefan, som er uhelbredeligt syg af kræft. Lige da Stefan fik diagnosen var Iben i chok, og hun sygemeldte sig fra sit arbejde. Derefter gik der et helt år før hun tog orlov – dels fordi hun ikke kendte til muligheden og dels på grund af, at hun ikke var bevidst om, at hun havde brug for den for at kunne klare hverdagen.

Der gik et år

Der gik et helt år før Iben tog noget orlov. Hun havde dels ikke været klar over muligheden og dels ikke været opmærksom på, at hun havde brug for nogle dage om ugen til at koble fra for at kunne klare hverdagen.

Tidligt i forløbet ringede Iben til Kræftens Bekæmpelse og spurgte om råd. De kunne godt forstå, at hun i den første tid var i chok og bare gerne ville være sammen med sin familie. I starten sygemeldte hun sig 14 dage fra sit arbejde, fordi hun ikke kunne hænge sammen og komme på arbejde.

Havde brug for hjælp

Selv om det var Stefan som var syg, kunne hun mærke, hvor meget det påvirkede hende selv. Hun kunne mærke, at hun havde brug for noget, men hun vidste ikke hvad – og hun vidste ikke hvilke muligheder, hun havde for at hjælpe sig selv.

I starten brugte hun sine orlovsdage til at sove. Hun følte sig som en ballon, som luften gik ud af, da hun fik lov til at slappe af. Når hun ser tilbage på den tid, kan hun godt se, at det var eftervirkningerne af et helt år, hvor hun havde skullet tage sig sammen. De mange sygehusbesøg, dårlige nyheder og chok undervejs – og ingen tid til at kapere al informationen og reflektere over, hvad der var ved at ske – havde tømt hende for kræfter.

Orloven

Orloven betød, at hun havde et par dage om ugen, hvor hun kunne give slip og slappe af. Det betød, at hun bedre kunne rumme alle oplevelserne og blive sig selv igen. Hun oplevede orloven som meget givende og er taknemmelig for, at hun tog imod den.