Rehabilitering

Karina Bernth, sundhedskonsulent

I forbindelse med visse kroniske sygdomme, som for eksempel KOL, hjertesygdom, diabetes og kræft kan din kommune have nogle gode tilbud til dig, som du kan benytte dig af.

Kommunernes tilbud

Kommunerne tilbyder for eksempel patientskoler og rehabiliteringstilbud. Det er tilbud, hvor sundhedsprofessionelle som sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere og andre underviser i din sygdom. De giver dig gode råd til, hvordan du kan håndtere din helbredsmæssige situation og de problemer, der kan opstå i hverdagen som en konsekvens af sygdommen.

Du kan læse mere om din kommunes tilbud på kommunens hjemmeside.