Røntgen-KAG via pulsåren i armen

Fakta / reportage

Videoen viser dig de forskellige trin i undersøgelsen. Du får de vigtigste oplysninger om hvad der sker før, under og efter undersøgelsen

Før undersøgelsen

  • Husk du er i gode hænder. Sundhedspersonalet på ambulatoriet har erfaring med at foretage netop denne slags undersøgelse.

  • Du skal huske at spise, som du plejer, og drikke godt inden undersøgelsen.

  • Der kan opstå ventetid, da der nogle gange opstår et akut brug for en undersøgelse hos en anden person. Men du skal nok komme til.

Under undersøgelsen

  • For at pulsåren ikke skal lukke til, sprøjter lægen en medicinblanding ind i pulsåren. Denne medicin giver kraftig og lidt ubehagelig varmefornemmelse op til albuen og ud i hånden. Det er dog overstået inden for et halv minut.

  • Du må helst ikke tale under optagelserne af hjertet, fordi hjertet flytter sig, når du taler.

  • Hvis lægen mener, at du skal have en ballonudvidelse, har du mulighed for at få foretaget den med det samme igennem det samme arbejdsrør. Denne operation tager ca. en time.

Hvis du vil vide mere om ballonudvidelse kan du se filmen "Ballonudvidelse, operation ved forsnævring".

Efter undersøgelsen

  • Efter undersøgelsen taler du med en sygeplejerske om resultaterne og om hvad der skal ske fra nu af, og om du måske skal have ændret din medicin.

  • Du skal have armen i en slynge resten af dagen. Det er fordi du skal holde armen i ro, for at undgå blødninger fra pulsåren.

  • Du kan læse mere i folderne som du har fået tilsendt eller udleveret.

 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Grafer, link til værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.