Sådan holder jeg mig i gang

Villy Engelhart, har KOL og prostatakræft

Villy Engelhard har KOL og gennem det sidste halve år har han været i behandling for prostatakræft.

Nytter ikke noget at sidde og hænge

Villy mener, at det er vigtigt at holde sig i gang, for det nytter ikke noget bare at ”sidde og hænge”. Han presser sig selv til at lave ét eller andet – ligegyldigt hvad. Bare det at få sig rejst sig fra stolen og komme i gang er en sejr.

Ingen skal ødelægge min dag

Han prøver at leve, så godt han kan. Hver dag siger han til sige selv: ”Dagen i dag er der ikke nogen, der kan ødelægge!” Han har planer hele tiden, og tænker at bare dagen i dag er god, så er alting godt.

Finder glæden i de små ting

Han har en kolonihave, som er meget vigtig for ham. Han er overbevist om, at hvis han blev siddende i sin lejlighed hver dag, ville han bukke under. Når han er i kolonihaven oplever han, at han skifter over til en anden verden. Særligt om vinteren nyder han eftermiddagssolen i kolonihaven.

Og det er noget man skal vænne sig til. At prøve at finde glæden i de små ting.”

Kom i gang ved at lave noget, du holder af!

Ifølge Villy kunne man jo godt sidde og se fjernsyn og tænke: ”Nåh, ja… hvad skal jeg? – jeg gider ikke rigtig noget”. Men så siger han til sig selv: ”Hvad vil du helst? – og så rejser jeg mig op og går i gang med noget af det, som er allermest behagelig for mig. Bare et minut. Så sender man endofiner igennem kroppen – og så lige pludselig så kører det bare.”

 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Grafer, link til værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.