Sådan masserer du

Sander Lorell, fysioterapeut (palliation)

I denne film viser en fysioterapeut dig principperne for massage.

Referat af filmens indhold:

De vigtigste principper ved massage

- Brug olie, så er massagen mere behagelig

- Det er ofte hensigtsmæssigt at massere kroppen nedefra og op.

- Smør noget olie på hænderne og masser dine egne hænder, indtil du har varme hænder

- Læg hænderne på det sted, der skal masseres - og fordel olien over hele overfladen.

- Start med at massere i et roligt og rytmisk tempo - og ikke for hårdt. Dermed opvarmes musklerne.

- Når musklerne føles mere afslappede, kan du begynde at udspænde dem. Det gør du ved at massere og strække dem på den anden led, end du har gjort indtil nu. 

- Hvis en muskel er hård og spændt, kan du prøve at strække den ved at holde fast i den og strække den ud som en elastik. Prøv at fasthold strækket i musklen i 30 sekunder.

- Det er vigtigt, at det ikke føles ubehageligt. Du kan ofte mærke på personens vejrtrækning, om det er ubehageligt eller ej, da de fleste vil have en tilbøjelighed til at holde vejret, hvis det er ubehageligt eller gør ondt. Hvis huden bliver rød og irriteret, er det tegn på, at man skal bruge færre kræfter på massagen.

- Det kan være svært at sætte en tidsgrænse på, hvor længe massagen bør vare. Men når "den der bliver masseret" selv oplever at have fået det bedre, eller når du oplever, at musklerne er blødt op, kan du afslutte massagen.

- Slut massagen, som du begyndte - dvs. med store rolige bevægelser

Man kan godt være lidt svimmel og rundtosset efter massagen, så pas på du ikke falder eller kommer til skade på anden måde.

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Grafer, link til værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.