Sådan skifter du plaster på knæet

Hanne Andersen, sygeplejerske

Du skal selv skifte plaster derhjemme efter operationen. Sådan gør du:

  • Husk at vaske hænder og hav det nye plaster parat, inden du går i gang med at skifte plasteret.
  • Sæt dig på en stol.
  • Det gamle plaster fjernes forsigtigt, uden at røre på selve operationssåret.
  • Hvis det er nødvendigt, kan huden omkring operationssåret aftørres med rene sårservietter, inden det nye plaster sættes på.
  • Plasteret skal sættes, så hele operationssåret dækkes af den sugende del af plasteret.
  • Det er vigtigt, at knæet er bøjet, når plasteret sættes på.

Yderligere kan det være rart at vide:

Du kan godt gå i bad med plasteret på.

Du får skifteplastre med hjem fra hospitalet.

Området omkring operationssåret kan være præget af blå mærker, som skyldes blodansamlinger. Du kan også få blå mærker på resten af benet. Mærkerne kan skifte farve og forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger.

Du kan også være lidt rød omkring operationssåret. Men hvis rødmen tager til, du får feber, knæet bliver varmt, eller der er tiltagende væsken fra operationssåret, kan det være tegn på infektion. Kontakt da den afdeling, hvor du er opereret og få en vurdering.

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.