Seksualitet og samliv

Susanne Duus, sexolog

Seksualitet er jo en grundlæggende del af den menneskelige tilværelse. Måden, vi oplever og håndterer vores seksualitet på, er forskellig fra menneske til menneske.

Samtidig så ved vi, at vores seksualitet ændrer sig gennem hele livet. Det er en helt naturlig proces. Ved sygdom kan vores seksualitet ændre sig. Det kan derfor være vigtigt også at få talt om dette emne i et parforhold.

Menneskets seksualitet

 

Seksualitet er jo en grundlæggende del af den menneskelige tilværelse Måden vi oplever og håndterer vores seksualitet på, er forskellig fra menneske til menneske. Samtidig så ved vi, at vores seksualitet ændrer sig gennem hele livet. Det er en helt naturlig proces.

Når et menneske så rammes af en uhelbredelig eller livstruende sygdom så påvirkes alle dimensioner af vedkommendes tilværelse. Sygdommen og behandlingen kan fylde meget i dagligdagen. Mange gange er parforholdet og seksualiteten blandt de områder, hvor denne nye livssituation, altså sygdommen sætter sit præg.

Seksualitet og sygdom

For nogle betyder fysiske symptomer, tanker eller bekymringer, at de ikke formår eller ikke har lyst til at pleje det seksuelle liv. Andre vil derimod fortsat finde seksualiteten som værende en kilde til glæde og bekræftelse.

Vi ser ofte, at der sker et skift i parrets vanlige rollefordeling. Hvor den sygdomsramte, der måske tidligere var den, der var aktiv og udadvendt, nu bliver lidt mere stille og måske ligefrem sky eller indadvendt.Og hvor den raske partner må ind og tage sige af opgaver, som han eller hun ikke er vant til.

Det kan meget let komme til at fylde meget i parforholdet. Desværre så begrænser mennesker ofte seksualitet til, at det blot omfatter samleje og orgasmer. Seksualitet indeholder dog langt mere end det. Nærhed, intimitet, fantasi, kys, klem og kærtegn er også seksualitet. Den del udgør mindst lige så brugbare og tilfredsstillende seksuelle udtryk.

Intimitet i stedet for sex

Så når ens sygdom gør, at man hverken har lyst til at have sex, eller at man rent faktisk ikke kan gennemføre den måde man plejer at udøve sin seksualitet på, så kan det for mange give god mening og glæde og nære oplevelser, blot at bevare den tætte kontakt til sin partner.

Så når man ikke kan gøre det man plejer eller er vant til at gøre, så i stedet for helt at ophøre med at have kropskontakt, så lig tæt, hold i hånd kys. Tilbyd hinanden fysisk kontakt f.eks i form af håndmassage, fodmassage eller kropsmassage.

Det er ikke altid nemt at gøre noget andet end det, man er vant til. Det er dog vigtigt at fokusere på den inderlighed man stadig kan have i sit forhold frem for at fokusere på det, man nu ikke kan.

Også en anden vigtig ting. Snak med hinanden om, hvor I godt kunne tænke jer at blive berørt, og hvordan det skal være. Det er meget forskelligt fra menneske til menneske, om det skal være med hurtige eller langsomme bevægelser - om det skal være helt blidt eller mere fast.

Så fortæl, hvad du godt kunne ønske dig! 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.