Søvnapnø

Søvnapnø er en søvnforstyrrelse, hvor du får forstyrret din søvn på grund af mange vejrtrækningspauser. Det giver mangel på ilt i blodet. Der findes forskellige slags søvnapnø hvoraf den mest almindelige er obstruktiv søvnapnø. 
Her skyldes vejrtrækningspauserne oftest, at dine øvre luftveje lukkes til, fordi den bløde gane og tunge falder tilbage og lukker af for luft til lungerne. 
Din hjerne vil give besked til din vejrtrækningsmuskler om at forsøge at trække vejret, men på grund af tillukningen kommer der ingen luft til lungerne.Pauserne i vejrtrækningen betyder tit, at du vågner op med et gisp efter vejret – noget som en pårørende kan nikke genkendende til. Samtidig vågner hjernen få sekunder. 
Det er sjældent du selv registrerer opvågningerne. Men det betyder, at din søvn bliver urolig og din søvnkvalitet dårligt. 
Både fordi din normale søvnrytme forstyrres, og fordi du mangler ilt i blodet i de perioder, hvor du holder pause i vejrtrækningen.

Grunden til at svælget klapper sammen, kan skyldes snævre forhold i og omkring svælget, store mandler eller slap muskulatur i svælget. De snævre forhold i svælget kan være en følge af overvægt – men du kan også være normalvægtig. Jo ældre vi bliver, jo større bliver risikoen for at få søvnapnø, - og dobbelt så mange mænd som kvinder rammes. Anden form for søvnapnø kaldes central søvnapnø, hvor problemet ikke er de øvre luftveje, men at hjernen ikke sender nogle signaler til vejrtrækningsmuskulaturen i en periode på over 10 sekunder.
Til sidst findes der mixed søvnapnø altså en kombination af de to.

Det er ofte din partner, som bekymrer sig over, at du i perioder ikke trækker vejret. 
Din partner kan også være meget generet af din højlydte snorken. Og særligt det første snork efter en vejrtrækningspause kan være meget voldsomt.

Konsekvenserne af søvnapnø er, at du om dagen vil føle dig træt og aldrig rigtig udhvilet. Du er altid søvnig, har svært ved at koncentrere dig og har vanskeligt ved at tænke klart. Måske har du ofte hovedpine og nogle har problemer med potensen. Mange med søvnapnø beskriver, at de kan falde i søvn hvor og hvornår, det skal være. Du kan derfor være til fare for dig selv og dine omgivelser i trafikken, fordi du kan falde i søvn bag rattet.

For at få stillet en diagnose skal din søvn undersøges. Det foregår typisk ved, at du får noget udstyr med hjem, du skal sove med. I særlige tilfælde vil din søvn blive undersøgt på en søvnklinik. 
Hvis du har en partner, vil hans eller hendes beskrivelse af, hvordan du opfører dig, når du sover, også være afgørende.

For de fleste vil behandlingen være at bruge en såkaldt CPAP-apparat om natten, som sikrer, at du undgår vejrtrækningspauser. 
Apparatet puster luft ind gennem en maske, du har rundt om munden og næsen, mens du sover. Luften du indånder gennem apparatet, har et let overtryk. Det gør, at dine øvre luftveje holdes åbne, mens du sover. 

Du skal bruge apparatet hver nat – hele natten. 

Det kan godt tage noget tid at vænne sig til at bruge apperatet. Mange oplever dog så god en virkning, at det opvejer generne ved at bruge den.
Hvis du ikke får behandling, kan søvnapnøen blive værre. Først og fremmest vil det gå ud over din livskvalitet, fordi du er så træt i løbet af dagen, at du ikke kan fungere normalt. 
Det kan have konsekvenser for dig både i dit privatliv, sociale liv og arbejdsliv. 

Desuden øger ubehandlet søvnapnø gennem mange år risikoen for at få hjerte-karsygdom og diabetes. 
Hvis du tror, at du har søvnapnø, skal du henvende dig til din læge. 

Han eller hun kan hjælpe dig med bedømme, om du har søvnapnø eller ej – og henvise dig til videre undersøgelse hos en speciallæge. 

Forbered dig inden besøget hos din læge ved at komme med eksempler på, hvordan du og din partner oplever din søvn om natten, og hvornår du føler dig unaturligt træt eller falder i søvn om dagen.