Sygdommen må ikke fylde alt

Mette Engel-Holm, har haft en depression

Mette Engel-Holm har haft en depression og er langsomt ved at vende tilbage til hverdagen sammen med hendes mand Kim Olsen. Sygdommen er stadig en del af dem – men den må på den anden side ikke fylde for meget.

Skjuler ikke sygdommen i hverdagen

Mette gør ikke noget for at skjule sygdommen i hverdagen, for den er jo en del af dem. Den må ikke fylde det hele, og de skal også have nogle andre oplevelser og huske at snakke om noget andet. Sygdommen er jo ikke væk og den er heller ikke nogen hemmelighed. 

Det ville også være falsk, hvis vi prøvede at lade som om, at den slet ikke eksisterede. Den skal ikke fylde alt, men den skal heller ikke intet fylde. Det er med at finde en balance.” 

Forsøger at finde tid til parforhold

Kim og Mette forsøger nogle gane at lave date-nights, som de kalder det. Det er arrangementer, hvor det bare er Mette og Kim, der tager ud og laver ét eller andet sammen. Det kan bare være at tage ud og spise eller tage en tur i skoven med en madkurv eller tage til stand-up show. Det prøver de at finde plads til i kalenderen.

Fordelen ved date-nights

Fordelen ved disse date-nights er ifølge Kim både at de er intensivt sammen og tvungne til at være i situationen, som den er netop der. Og når de så kommer hjem, kan de sidde og snakke om noget, der var rart. 

Når vi så kommer hjem, har vi noget at snakke om, som ikke er sygdom eller hvem der skrællede gulerødderne eller praktiske ting. Hvis vi har grinet sammen, efter at have været inde og se et show eller sådan noget, så kan vi gå og sige en sjov kommentar fra det i hverdagene bagefter, når de er lidt grå. Det er guld værd.”