Symptomer opleves forskelligt

Hjertesygeplejerske, Line Mia Larsen og hjertelæge, Pernille Buch

Du kan have hjertesvigt i venstre hjertehalvdel, højre hjertehalvdel eller i begge sider.

Det er  meget forskelligt fra person til person, hvordan man  mærker det og hvor meget man er plaget af det.

  • Normale symptomer på nedsat pumpefunktion i hjertet (hjertesvigt) er åndenød og væske i lunger og ben.
  • Hvis du oplever symptomer når du hviler dig,  skal du straks kontakte læge

Hjertesvigt i venstre hjertehalvdel:

De fleste med hjertesvigt har problemer med venstre side af hjertet. Hvis venstre side ikke kan pumpe ordentligt, har hjertet svært ved at få sendt blodet rundt i hele kroppen. Det kan mærkes ved, at du bliver forpustet og der kan komme væske i lungerne. Hvis du oplever de problemer, når du hviler dig, er det vigtigt, at du går til din læge.

Hjertesvigt i højre hjertehalvdel:

Hvis højre side af hjertet ikke pumper ordentligt, har hjertet svært ved at modtage blodet fra resten af kroppen. 

Du vil få hævede ben og ankler, fordi væsken hober sig op, og der vil også komme væske omkring for eksempel din lever og i bughulen. Du kan se det ved, at din mave vokser.

Se mere i filmen, hvor hjertelæge Pernille Buch forklarer, hvordan hjertesvigt kan opleves forskelligt fra person til person.

Eller se filmen "Sådan fungerer et sundt hjerte", hvis du vil vide mere om hvordan hjertet fungerer.

 

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.