Tre forskellige synsvinkler på KOL

Uffe Bødtger, speciallæge

KOL - En sygdom med store omkostninger

Både personlige omkostninger og samfundsmæssige omkostninger. Her giver en speciallæge i lungesygdomme tre forskellige synsvinkler på KOL. 

Fysiologisk

Fysiologisk er KOL en betændelsestilstand i lungerne; i bronkierne og i selve lungevævet.

Betændelsen irriterer og nedbryder lungevævet, og nedsætter stille og roligt dine lungers funktionsevne.

Personligt

På det personlige plan er KOL en sygdom, der er udfordrende for din livskvalitet. Den giver dig åndenød, du danner slim, får oftere luftvejsinfektioner og måske også følgesygdomme. Det kan for eksempel være svært at holde vægten, du kan få dårlig kondition, knogleskørhed og hjertesvigt.

Samfundsmæssigt

KOL er en hyppig sygdom i Danmark og i Vesten.

I Danmark er der 200.000 erkendte sygdomstilfælde, og man regner med, at der kan være yderligere 200.000 mennesker, der ikke er diagnosticerede.

KOL patienter har ofte mange sygedage og hyppige indlæggelser.
Sygdommen koster derfor samfundet en del i både indlæggelser, sygefravær og tabt arbejdsfortjeneste hvert år.