Værst for Iben og børnene

Iben og Stefan Thomsen. Han har uhelbredelig kræft.

Stefan Thomsen har uhelbredelig kræft. Han er gift med Iben og de har tre børn sammen. Han er ikke bange for dø, men er mere bekymret for dem han efterlader. Faktisk mener han, at det er værre for den pårørende end for den syge.

Vi skal jo alle dø

Stefan erkender, at han er den, som er syg og den som er døende. Men han er ikke så meget optaget af det, derimod tænker ham mere på dem, som kommer til at miste ham. Han er ikke så bange for at dø, men tror samtidig, at det er noget andet, når man er i det. 'Det er jo en vej, som vi allesammen går', fortsætter han. 

Værst for Iben

Stefan har prøvet at sætte sig i Ibens sted, og har fundet, at det er sværere for hende: 'Det er jo Iben, som kommer til at savne', mener han. Han har tænkt på, hvordan han ville reagere, hvis det havde været Iben, som var syg. Og det synes han næsten, ville være værre. 'Det er næsten værre at være pårørende end at være den, som er syg', konkluderer han. Iben giver ham ret og er samtidig taknemmelig for, at han kan se, hvor svært det er at være i hendes sted. Men hun synes også, at det har været frustrerende, fordi det er svært at give udtryk for denne følelse i hverdagen.

Realistisk omkring fremtiden

Iben fortæller, at hun er realistisk omkring, hvad der kan ske. Hun føler, at hun må tage det, som det kommer, når det kommer. Hun kan ikke tænke sig til, hvordan hun kommer til at reagere. Det som er vigtigt for hende er, at de kan have det godt sammen nu og her, og sætte nogle gode spor for børnene. Det er vigtigt, at de oplever, at selv om man er alvorligt syg beøver det ikke betyde, at det er et helvede på jorden. Det er mere nuanceret end som så.

Ingen hemmeligheder over for børnene

De holder intet hemmeligt for deres børn og der er ingen tabuer omkring Stefans sygdom. Børnene kan spørge om alt. Og Iben og Stefan forsøger også at afdramatisere det, så børnene ikke er bange for at tale om noget, som kan såre Stefan.