Vi har talt om det praktiske - ikke begravelsen

Iben og Stefan Thomsen. Han har uhelbredelig kræft.

Iben og Stefan Thomsen er gift. Han har uhelbredelig kræft. De har talt om de praktiske ting som økonomi og lagt budget for, hvordan Iben skal klare sig, hvis hun skulle blive alene med børnene – men de har ikke talt om, hvordan begravelsen skal foregå.

Referat af filmens indhold:

Styr på økonomien

Iben og Stefan har fået styr på økonomien og lavet et budget, hvis hun skulle blive alene med børnene. De har også gennemgået, hvad der skal ske, hvis Iben skulle blive syg, og børnene ville stå uden forældre.

Planlægning af begravelsen

Før Stefan blev syg, havde de fået snakket om, at de begge gerne ville brændes. Ellers har de ikke siddet og planlagt begravelsen. Iben synes, at det er fornuftigt at gøre noget, hvor man reelt kan tage nogle beslutninger, som for eksempel om økonomien. Beslutninger om begravelsen må man tage, når det kommer, mener hun.

Begravelsen er for de efterladte

Stefan synes, at begravelsen er for Ibens skyld. Det er hendes sorgproces - og noget hun skal leve videre med. Derfor vil Stefan ikke sætte en masse krav til sin begravelse. Krav som familien måske ikke engang kan opfylde. Og så kan de gå og have dårlig samvittighed over det. Begravelsen er primært for de efterladte. Det er hans holdning.

Du kan læse mere om det praktiske i forbindelse med dødsfald, hos Foreningen Liv og Død

Værktøjer til at støtte dig

Brug værktøjer og træning tilpasset dig. Det kan styrke og berolige dig i livet med din sygdom. Du logger på og gemmer oplysninger med NemID.

Gå til mine værktøjer

Få grafisk overblik over din udvikling, print grafen ud og tag den med til lægen.