Corona Start

Har du været indlagt med corona, kan du have brug for at genoptræne dine muskler og lunger. Dette program er til dig, som lige har været eller stadig er sengeliggende.

Har du ikke de viste træningsredskaber, kan du i stedet bruge håndvægte eller en ½ liters vandflaske.

Når du træner, skal du huske, at du skal presse dig selv lidt. Dit åndedræt må gerne være lidt besværet. Du skal for eksempel ikke kunne føre en normal samtale under træningen.

Hvis du presser dig selv lidt i øvelserne, vil du kunne mærke i dagene efter, at du er øm. Du må ikke have direkte ondt eller have smerter. Men ømhed i musklerne er et tegn på, at du har brugt dine muskler og presset dig selv tilpas.

God træning.