Seniors and medicine
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Alder kan skabe ændringer
Som ældre er du tit mere følsom overfor medicin. Derfor kan du opleve, at du kan få flere eller stærkere bivirkninger.
Som ældre kan du opleve, at du har flere sygdomme. Det kan evt. betyde, at du har behov for flere forskellig slags medicin.
Forskellige typer af medicin, kan indvirke på hinanden ved enten at forstærke eller nedsætte virkningen. Det gælder også håndkøbs- og naturmedicin. Du bør altid fortælle din læge, hvilken håndkøbs- og naturmedicin du tager.
Nye eller stærkere bivirkninger
Du kan også opleve at medicin, som du har taget i årevis, pludselig giver dig nye eller stærkere bivirkninger. Det kan dog være svært at skelne bivirkningerne, fra alderstegn eller sygdom.
Hvis du oplever, at din medicin ikke virker, som den plejer - eller giver dig bivirkninger, - skal du kontakte din læge.
Opdateret tirsdag den 8. aug. 2023