Gå til indhold

Hvad er et palliativt team?

Et palliativt team er et højt specialiseret team, som samarbejder med din praktiserende læge, hjemmeplejen og den sygehusafdeling, du er tilknyttet.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Hvem kan et palliativt team hjælpe?

Et Palliativt Team tilbyder specialiseret behandling og pleje til dig med en alvorlig, livstruende eller uhelbredelig sygdom. Målet er, at du og dine nærmeste opnår den størst mulige livskvalitet og tryghed gennem hele forløbet, trods de gener og problemer, som sygdommen medfører. 

 

Et palliativt team er tværfagligt

Palliativt Team arbejder tværfagligt. Teamet består af læger, sygeplejersker og for eksempel fysioterapeuter, socialrådgivere, diætister og sekretærer. Teamet samarbejder med din praktiserende læge og hjemmeplejen samt den sygehusafdeling, du er tilknyttet.   

              

Hvad kan et palliativt team hjælpe dig med?

Lindring af symptomer og problemer af fysisk, følelsesmæssig og social karakter. Det kan for eksempel være:            

  • Smerter, kvalme, vejrtrækningsbesvær, appetitløshed og andre fysiske symptomer
  • Sociale og familiære problemer
  • Psykologiske og følelsesmæssige problemer
  • Åndelige og eksistentielle overvejelser
  • Støtte til de pårørende.

Hvor møder du et palliativt team?

Kontakten med teamet foregår ved ambulante konsultationer, hjemmebesøg, telefonsamtaler eller ved tilsyn på en sygehusafdeling, hvis du er indlagt.

 

Hvordan bliver du tilknyttet et palliativt team?

Din praktiserende læge eller den sygehusafdeling, du er tilknyttet, henviser til Palliativt Team. Bemærk at det kun er patienter med komplekse palliative problemstillinger, som kan henvises.

 

Kilde

Fagmedarbejder Mette Weirup Lyngsøe, sygeplejerske