Gå til indhold

Har altid drukket for meget

Erik Nielsen er alkoholiker, men drikker ikke mere. Han har holdt sig ædru i otte år. Hans misbrug startede tidligt. Alkoholen har bragt både glæder og sorger med sig – men til sidst ødelagde det for meget.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Det startede allerede i tyverne

Eriks alkoholmisbrug startede allerede, da han var i først i tyverne. Og han var godt selv klar over, at han havde et problem. Men han kunne simpelthen ikke lade være med at drikke. ”Jeg hørte jo til dem, der til fester ikke kunne få nok. Og skulle bæres hjem. Den der alkoholiske adfærd. Og mange af de ting tænker jeg jo på bagefter. Hvad var det egentlig, der skete? Hvorfor og hvad triggede den der adfærd?

Kong Alkohol har fristet ham mange gange

I de perioder, hvor han var på antabus, vidste han godt, at han ikke kunne drikke. Og han behøvede ikke diskutere med sig selv, om han skulle drikke eller ej. Men det fratog ham ikke drikketrangen: ”Jeg havde jo stadigvæk drikketrangen. Og så kom Kong Alkohol op på skulderen engang imellem. Du kan godt lige drikke –bare i dag! Og det fik han jo overbevist mig om engang imellem.”

Alkoholen har ødelagt mere end det gav glæde

Hvis han gav efter for drikketrangen, kunne han dog sjældent holde forbruget på et par stykker om dagen. Det gik godt et par dage, men så eskalerede det. Der gik måske fem-seks dage, så lå han på en psykiatrisk afdeling til afrusning.

Erik har haft det sjovt med alkohol, men det har også bragt sorger med sig: ”Altså jeg har også haft det sjovt med alkohol. Men til sidst var det bare ikke sjovt mere. Det er såmænd bare konklusionen på det. Det ødelagde jo mere end det gav glæde – til sidst.”