Hvorfor drikker Lars?
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Socialfobi som ung
Da Lars var yngre, mener han, at han drak på grund af socialfobi. Alkoholen hjalp ham til at slappe af. Han mindes engang på en arbejdsplads, hvor han, i en ædru periode, skulle på firmatur med sin kollegaer, som han havde kendt i mange år: ”Det var hæsligt. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv (..).Alle de ting med at man skal bevæge sig rundt mellem andre mennesker. Og hvordan skulle jeg kunne finde ud af det, når jeg ikke drak?”
En fysisk drikketrang
I dag behøver han ikke drikke for at fungere socialt. Faktisk mener han, at han fungerer bedre socialt, end han nogensinde har gjort – også når han drak. Han kan egentlig ikke se nogen grunde til at drikke. Han var en god far og dygtig til sit arbejde. Alting fungerede sådan set for ham. Han behøvede ikke at drikke for at få et bedre eller lettere liv. Han kan ikke se andre grunde end en fysiske drikketang, som kommer over ham: ”Der er ikke anden grund end den der fysiske trang, som jeg får engang i mellem. Når jeg drikker, så er mit liv kaos. Det er her fra og ned til købmanden og tilbage igen. Alkohol har aldrig gjort noget godt for mig i det lange løb.”
Opdateret fredag den 16. jun. 2023