Når jeg drikker, kan jeg alting
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Lægger vilde planer
Når Johnny drikker, tror han, at han kan alting. Han kan finde på at lægge vilde planer om at sejle jorden rundt eller noget andet. Han har lyst til alt muligt mærkeligt. ”Og sådan er jeg slet ikke, når jeg er ædru. Så ser jeg mere realistisk på det hele.”
Upopulær hos naboerne
Det betyder også, at når han har været godt beruset, så har han gjort ting, som har gjort ham upopulær hos naboerne. På et tidspunkt startede han for eksempel sin motorcykel inde i køkkenet. ”Vi fyrede den helt vildt af. Der var vi fire-fem gutter, som alle havde fået så hatten passede. Ja, og det blev jeg ikke populær på”. Han har også spillet for højt musik, som har generet naboerne voldsomt.
Mister dømmekraften
Johnny er godt klar over, at han fuldstændig mister dømmekraften, når han drikker. ”Jeg gør ting, som jeg normalt ikke ville gøre. Og som jeg bare synes, hvis andre gjorde det, ville jeg synes, at de er uopdragne og dumme. Det er jo flovt. Bagefter tør man jo dårligt snige sig ud af døren.”
Man bliver ikke lykkeligere af at drikke
Han forstår ikke helt, hvorfor han drikker, for man bliver ikke lykkeligere af det, mener han: ”Jeg bliver i alt fald ikke lykkeligere af det. Jeg kan ikke komme med nogen god grund til at drikke!”
Opdateret fredag den 16. jun. 2023