Gå til indhold

En skilsmisse startede mit alkoholmisbrug

Johnny Andersens alkoholmisbrug startede for tolv år siden, da han blev skilt. Misbruget accelererede og han måtte til sidste erkende, at det var helt galt. Han fik hjælp og kom i antabusbehandling.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Alkoholforbruget accelererede

Forbruget accelererede stille og roligt, hvor han startede med at købe seks øl, når han havde fri. Når de så var drukket, kunne han sove lidt og glemme det hele. Men efterhånden skulle der mere og mere til. Det endte med, at han kom op på omkring tre flasker vin om dagen.

Erkendte at det var helt galt

Han troede, at det kunne dække hans behov. Men pludselig fandt han sig selv stående nede ved tanken klokken syv om morgenen og vente på, at de skulle lukke op, så han kunne købe yderligere en flaske rødvin. ”Da var det, at jeg begyndte at tænke, at den var helt gal”, fortæller han.

Blev indlagt og kom i antabusbehandling

Han havde en kammerat, som kunne se, at han gik og havde det rigtig dårligt. En aften ringede Johnny til ham og sagde: ”Jeg har det ad helvede til!”. Kammeraten foreslog, at de skulle tage på den psykiatriske skadestue og få hjælp. De tog afsted og Johnny blev indlagt. Dagen efter talte han med overlægen, som forslog ham at starte i antabusbehandling.