Mellem afholdenhed og tilbagefald

Når han ikke svarer telefonen, er den gal

Anne Grete fortæller, at de jo efterhånden ved, at hvis Lars ikke tager telefonen flere dage i træk – eller bare svarer på en sms, at så er den nok gal. Og så tænker de "Hvor lang tid mon det tager denne gang?" Lars indrømmer, at han nok er lidt slem til at ignorere telefonen, når den ringer. Han har det bedst med, at det er ham, der ringer op.

Isolerer sig når han drikker

Lars fortæller, at når han drikker, så åbner han ikke døren, han trækker persiennerne ned, og han tager ikke telefonen: ”Hvorfor i alverden skulle jeg det. Der er jo ikke nogen, der kan sige eller gøre noget, der kan hjælpe. Og at snakke med mig, vil bare gøre dem kede af det.”

Familien er afventende under hans drukture

Anne Grete mener, at det er Lars selv, der i et vist omfang bestemmer, hvornår han vil drikke og hvornår han vil stoppe igen. Og så må hun og andre blot vente på, at det sker. Og når det sker, så er de blot glade for at se ham igen.

Når man står i det, er man egoist

Lars fortæller, at mens han drikker, så tænker han ikke på, at det er ærgerligt. Men bagefter tænker han: ”Øv, for fanden. Var der nu lige grund til det? Men når jeg er i det, så er jeg jo i det. Så er jeg jo kun mig selv. Så er jeg jo egoist. Alt andet er ligesom ligegyldigt.”

Stoler på, at han kommer ud af det

Anne Grete stoler på, at han kommer godt ud af det på den anden side, når han er færdig med sin druktur. ”Han ved, hvordan man gør”, slutter hun.