Vil aldrig svigte min søn igen
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Så ikke sønnen i perioder
Mette blev skilt i 1998 efter en fælles beslutning. Hun flyttede, mens hendes søn Allan blev boende i huset hos sin far. I de perioder, hvor det stod sløjt til med hende, kom han ikke og besøgte hende. I dag er hun glad for, at han ikke så sin mor i den forfatning.
Jeg hader dig, din fulde kælling!
En af gangene, hvor hun var virkelig langt ude, stod han der pludselig med hendes storesøster, og sagde: ”Mor jeg kan ikke være sammen med dig.” Mette spurgte: ”Jamen hvorfor?” Og han svarede: ”Fordi jeg hader dig din fulde kælling! Og så gik han.”
Det var noget af en øjenåbner for Mette: ”Den skuffelse at se i sit barns øjne. Det er simpelthen utilgiveligt. Og det har gjort, at jeg ikke kunne drømme om ikke at gå op og få min antabus, for det blik vil jeg ikke se igen.”
Fik genskabt et godt forhold til sønnen
Hun har heldigvis fået genskabt et godt forhold til sin søn. Da hun valgte at gå i behandling, valgte han at komme i en ungegruppe, hvor én eller begge forældre er alkoholikere: ”Det havde han rigtig stor glæde af. Det har gjort, at vi er kommet ud på den anden side begge to.”
Opdateret onsdag den 19. jul. 2023