6. Pas på risikosituationerne – og ha' en plan i baghånden
Risikosituationer er der, hvor du har stor rygetrang - og hvor du har svært ved at holde fast i rygestoppet. Det er forskelligt fra person til person, hvornår de opstår – men det er vigtigt, at du har en plan for, hvad du vil gøre, når du pludselig er i situationen.
Klik for at åben cookiepanel
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Hvornår opstår dine risikosituationer?
Jo mere opmærksom du er på, hvornår dine risikosituationer kan opstå, jo større er sandsynligheden for, at det vil lykkes dig at lade være med at ryge. Og hvis du har plan for, hvordan du kan modstå fristelserne, er det endnu bedre.
Eksempler på risikosituationer
Typiske risikosituationer kan være:
- Fest og hygge med venner og familie
- Øl, vin og spiritus
- Stress – både hjemme og på arbejde
- Kaffepauser
- Når du har spist – særlig efter aftensmaden
- Efter sex
- På ferien
- Pauser i arbejdstiden
Vær opmærksom på dine risikosituationer
Her kan du hjælpe dig selv ved at være opmærksom på, hvad der er dine risikosituationer, og du kan planlægge på forhånd, hvad du vil gøre, når rygetrangen kommer over dig.
Hvis du oplever, at det er virkelig svært at styre rygetrangen i det, der er dine risikosituationer, så kan du prøve, om du i en periode kan undgå at komme i netop de situationer.
Opdateret fredag den 16. jun. 2023