Gå til indhold

Stoplinien – et tilbud til dig, der gerne vil være røgfri

Stoplinien er en personlig rådgivning til dig, der ønsker at være røgfri.

Vi tilbyder udelukkende vejledning over telefonen.

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Vi kan rådgive dig om rygestop og fortælle om de forskellige metoder til rygestop.

Når du ringer, vil vi spørge ind til dine overvejelser omkring rygestop og dine rygevaner. Som for eksempel, hvorfor vil du gerne holde op med at ryge, hvilke erfaringer har du fra tidligere rygestop, og hvor stor en udfordring du forventer, at det vil være for dig at holde op.

Vores vejledning tager afsæt i dine ønsker, behov og erfaringer. Sammen finder vi ud af, hvilke muligheder, der passer bedst til dig og hvilke tilbud, der er i den kommune, hvor du bor.

Du behøver ikke at have besluttet dig for at ville være røgfri, når du ringer til stoplinien. Du kan blot ringe for at tale om dine overvejelser for og imod et rygestop. Måske har du behov for at dele dine bekymringer eller frustrationer i forbindelse med et rygestop eller høre om, hvordan du bruger nikotinerstatning og trapper ud af det igen.