Bekymringerne fyldte meget
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Hvordan skulle de komme igennem alle operationerne?
Før alle operationerne gik i gang, var Lone Olsen bekymret for, hvordan det alt sammen skulle gå. Hvordan skulle de klare det? Hvad med huset og haven? Kunne de blive nødt til at flytte fra huset? Finn var bekymret for økonomien – og hvordan det skulle gå arbejdsmæssigt. Finn synes, at det har været 3 hårde år – men nu ser det ud til at lysne.
På en ferie skulle Finn bæres
Lone mindes en ferie 7 år tilbage, hvor Finns knæ var så opsvulmede og væskefyldte, at hun og en kammerat måtte bære ham på toilettet, fordi han ikke kunne gå. De kunne ikke foretage sig noget på ferien, fordi Finn ingenting kunne. Men så kom han sig igen efter ferien og gik haltende på arbejde. Og sådan var det hvert år.
De frygtede en fremtid begrænset af Finns slidgigt
Gennem flere år havde han også haft svært ved at komme på toilettet om natten, fordi han gik meget dårligt. Lone så for sig, at Finns problemer med at gå ville sætte begrænsninger for deres fælles liv i fremtiden.
Filmen er udtryk for den medvirkendes personlige erfaringer og holdninger.
Opdateret fredag den 26. maj 2023