Smerter og frustration påvirkede mit humør
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Humøret bliver påvirket
Hans Jørgens fortæller, at det også påvirkede hans humør, at der var ting han ikke længere kunne. Og han havde lettere ved at begynde at smide med tingene, hvis der var noget, der ikke lige lykkedes. Det er nu blevet bedre. Perioden med nedsat funktionsevne har til gengæld lært ham, at han overlever, selv om han ikke lige kan alt med det samme.
Smerter påvirket også humøret
"Smerterne påvirker også humøret, og man bliver lettere irriteret", fortsætter han. "Og det kan sommetider godt give nogle høje bølger". Samtidig tror han, at det har betydet noget, at Merete er sygeplejerske og ved noget om, hvad smerter gør ved en. Så trods alt er det gået alligevel - også uden at det endte med skilsmisse.
Merete oplevede ikke Hans Jørgen som svag
Selv om Hans Jørgen følte sig svag i den periode, hvor han var meget påvirket af sin slidgigt, oplevede Merete ham ikke sådan. "Det var jo blot nogle funktioner, som var besværlige lige pludselig", fortæller hun. Hun har selv tidligere haft brug for Hans Jørgens hjælp på et tidspunkt, og det synes hun, var helt naturligt. Han blev ikke en anden person for hende, blot fordi han for en periode havde brug for hjælp.
Opdateret fredag den 26. maj 2023