Inden længe bliver vi nødt til at flytte
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Flytte til et etplans hus
Hanna og Ove Næshave har indset, at de ikke kan blive boende i deres hus, fordi de ikke kan blive ved med at magte at passe hus og have. I stedet vil de inden for de næste 4-6 år finde et etplans hus inde i byen uden trapper og med en lille have.
Rejserne prioriteres højt
De prioriterer deres rejser højt, og økonomien planlægges også derefter. De vil gerne fortsætte med at rejse så længe, det er muligt for dem fysisk. For som Ove siger: ”Den dag vi sidder i rullestolen, vil det ikke længere være så nemt at rejse.”
Måske rejse på en anden måde
Ove fortæller, at de jo allerede nu ikke kan det samme, som de har kunnet tidligere. Og de ved også, at det kan ende med, at de må rejse på en anden måde end nu. På et tidspunkt bliver det måske ren liggestolsferie uden de store aktiviteter, fordi de ikke kan holde til at være fysisk aktive på rejserne. Lige nu tager de dog én dag ad gangen og ser, hvad fremtiden byder.
Opdateret fredag den 26. maj 2023