Alle tre operationer gik godt
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Det samme forløb for alle operationer
Hans Jørgen Pommergaard har fået lavet 3 operationer, en i knæet og en operation i hver hofte. Operationerne var meget ens forløbsmæssigt: Han blev indkaldt til forundersøgelse og samtale, hvor han blev informeret om, hvad der skulle ske. Hans synes det næsten gik smertefrit, og han fik en god vejledning.
Alle operationer foregik under fuld bedøvelse
Hans Jørgen skulle i fuld bedøvelse, da han havde en stiv rygrad, der gjorde, at han ikke kunne lokalbedøves. Få timer efter sin operation kom Hans Jørgen op af sengen, og så skulle han prøve at gå med gangstativ. Han var stadig lidt påvirket af bedøvelsen og havde derfor ikke ondt. Men han synes, at det var dejligt, at han kunne gå.
Kom hjem dagen efter
Dagen efter operationen var han til fysioterapeutkontrol og træning, hvor han fik han at vide, at han godt kunne tage hjem. Da Hans Jørgen var kommet hjem, begyndte han på et genoptræningsforløb i kommunen. Sådan foregik alle hans forløb.
Opdateret fredag den 26. maj 2023