Gå til indhold

En fantastisk oplevelse at kunne gå på knæet

Niels Christian Nielsen har fået et nyt højre knæ og genoptrænet sit venstre knæ via GLA:D-forløbet. Her fortæller han om, hvordan knæoperationen foregik, som var det første han gennemgik.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Blev opfordret til at gå kort efter operationen

Niels blev indlagt dagen før operationen. Efter operationen og nogle timer senere på dagen, blev han bedt om at stå ud af sengen for at begynde at gå med det nye knæ. Han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet, at det kunne lade sig gøre. 
 

En talerstol hjalp med de første skridt

Ved hjælp af en ”talerstol” – et høj stativ med hjul, som man kan hænge på og støtte sig til, når man går – tog Niels sine første skridt med det nye knæ. Han synes, at det var en fantastisk oplevelse, for der var ikke længere noget, der gjorde ondt. Derfor var han også helt tryg ved at blive sendt hjem, for han var helt sikker på, at han sagtens kunne klare det.
 

Kan ikke mærke at knæet er kunstigt

Med mindre Niels fokuserer direkte på det, så mærker han ikke, at det er et kunstigt knæ. Han kan mærke lidt følelsesløshed omkring knæet, men hvis han banker på det, oplever han ikke nogen forskel fra det andet knæ.