Gå til indhold

Nu vil min krop det, jeg selv vil

Kirsten Møbius har slidgigt flere steder i kroppen, men er mest plaget af gigten i højre knæ og hofte. Hun har valgt at genoptræne knæ og hofte i GLA:D genoptræningsforløbet. Hun har været meget tilfreds med forløbet, da hun nu har færre smerter og større bevægelighed i sine led. Nu vil kroppen det, hun selv vil.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Træningsforløbet

Kirsten Møbius fulgte GLA:D træningsforløbet i 5 uger 2 gange om ugen. Alene det at komme derhen, hvor træningen foregik gav hende en masse ekstra motion, da det krævede, at hun både cyklede til toget og gik fra toget til træningsstedet.

Optrænede de muskler, som gjorde ondt

I forløbet fik hun trænet nogle muskler op, som hun gennem årene havde gået og beskyttet lidt, fordi det gjorde ondt at bruge dem. På træningsforløbet går man målrettet ind og træner disse muskler. Man træner f.eks. med elastikker, med bevægelse af hofterne mv.

Kom hjem krumbøjet

Det gjorde ondt i starten, fortæller Kirsten Møbius. Hun kom hjem mere krumbøjet end da hun gik derud. Og så lige pludselig efter 3 gange begyndte det at blive bedre. Pludselig ville kroppen, som hun ville. Og efterfølgende gik det bare fremad.

Nu vil kroppen lystre

Det er ca. 3 mdr. siden, at hun afsluttede GLA:D forløbet. Hun er meget tilfreds med forløbet og synes, at det har været det hele værd. Nu går hun meget friere – tidligere gik hun helst ikke. Hun går dog aldrig ture, og det gør hun stadig ikke. Men hun går betydeligt bedre – og mere nu.

Desuden bevæger hun sig friere rundt – også ude i haven. Hun kan komme ned på knæ – og har også nemmere ved at komme op igen. Hun kan i det hele taget mærke, at kroppen vil det, hun selv vil nu. Og det ville den ikke før.