Overvægt i forhold til slidgigt i knæ og hofte
Du skal tabe dig mere end 5% for at opnå en effekt.
Træning eller fysisk aktivitet kan også være med til at mindske smerter.
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Der er lavet undersøgelser i forhold til slidgigt i knæene og overvægt. De viser, at der skal et vægttab på mere end 5% af kropsvægten til for at mindske dine smerter og gøre det lettere for dig at klare dine almindelige dagligdags gøremål. Det betyder for eksempel, at hvis du vejer 100 kg, skal du tabe dig mere end 5 kg. Det vil sige jo mere du vejer, jo mere er du nødt til at tabe dig for at få en effekt. Det skyldes, at jo mere vægt du bærer rundt på, jo mere belaster du dine led. Når du taber dig, er det desuden vigtigt, at du ikke tager på igen, hvis du skal bevare effekten.
Overvægt øger risiko for komplikationer
Hvis du på operationstidspunktet er overvægtig, ved vi, at du har større risiko for blødning under operationen. Ligeledes har du øget risiko for at få komplikationer som betændelse i operationssåret og hofteleddet.
Hold vægten, når du har tabt dig
Vi ved, at det kan være rigtig svært at ændre vaner og dermed tabe sig. Mange prøver forskellige kure og taber sig måske også mange kg. Nogle oplever dog, at de tabte kg vender tilbage, når kuren stoppes. Det er derfor vigtigt at du er opmærksom på at holde vægten, hvis du har tabt dig.
Opdateret onsdag den 24. maj 2023